Kirkebygningen, Præstø kirke

Kirkebygningen

Præstø by nævnes tidligst omkring 1300, og på det tidspunkt har der sikkert også ligget en kirke i byen. I første halvdel af l400-tallet begyndte man at bygge et tårn til kirken. Den øvrige del af den gamle kirke var imidlertid i meget dårlig stand, og omkring midten af l400-tallet gik man i gang med at opføre en helt ny bygning - den nuværende nordlige del af Præstø Kirke. Det første, der blev bygget, var korpartiet med den ejendommelige femkantede afslutning. Denne specielle form kendes ellers kun fra Sct. Peders Kirke i Næstved. Korrundingen har åbenbart ogsa været vanskelig at bygge, for den er blevet uensartet og skæv, hvilket navnlig ses i afslutningen af hvælvet. Derefter blev resten af det gamle skib revet ned, og et nyt opført hen mod tårnet, hvis nederste del er det eneste, der i dag er bevaret fra den første kirke.

Præstø by og kirke var i kronens eje, og derfor kunne kong Christian I i 1470 skænke kirken til antonitterklosteret i Maarkær på halvøen Angel i Slesvig med henblik på, at dette kloster skulle etablere et datterkloster i Præstø. Antonitterordenen blev grundlagt i Frankrig som hospitalsbroderskab i 1095. Ordenen fik sin endelige bekræftelse af paven i 1297. Sam andre ordener spredtes den ud over Europa gennem et system af datterstiftelser. Maarkærklosteret havde hidtil været det eneste antonitterkloster på dansk område, og det nye Præstø kloster blev det eneste inden for selve kongeriget. Gennem hele sin levetid var det stærkt afhængigt af Maarkærklosteret, som det skulle svare store afgifter til.

Selve klosterbygningerne i Præstø blev opført nord for kirken, hvor der på kirkegarden undertiden stadig findes fundamentrester i jorden, senest i 1994. Ethvert spor af bygningernes udseende er dog forsvundet. Men i murværket over en tilmuret dør i korets nordmur ses udvendigt nogle fordybede felter med fortandinger, der har været beregnet som støtte for et hvælv. Her har en klostergang sandsynligvis forbundet kirken og klosteret.

Det vides heller ikke, om der har været drevet hospital i tilknytning til Præstø Kloster, hvilket egentlig var et antonitterklosters hovedformål. Antonitterordenen var en tiggermunkeorden, og munkene tilbragte en stor del af tiden på tiggerrejser over hele Sjælland og Skåne. Klosteret ejede et par huse i København og et i Malmø, hvor munkene kunne opholde sig på disse rejser. For at skaffe yderligere midler til ordenen, var der oprettet et broderskab, hvis medlemmer fik del i munkenes fromme gerninger, naturligvis mod en passende betaling.

 

Præstø kirke

Klosteret i Præstø fik i 1504 indtægterne fra Beldringe Kirke, og disse midler er sikkert blevet anvendt til den store tilbygning, der blev foretaget ca. 1510-20, og som nu helt dominerer kirkebygningen. I det ydre fremtræder tilbygningen som tre sidekapeller med hver sit tag og gavl mod syd. Ved udsmykningen af de tre gavle har bygmesteren sluppet sin fantasi løs og demonstreret sin faglige kunnen. Gavlene er prydet med kamtakker og blændinger sammensat i et system af cirkler og rektangler bygget op i vandrette bånd. Der er anvendt et rigt udvalg af formsten i opmuringen. De tre gavles udsmykning er forskellig, og det har givet anledning til den fejlagtige opfattelse, at de ikke var samtidige. Kapellerne er også blevet knyttet til et sagn om tre søstre som bygherrer.

I det indre udgør de tre kapeller et stort sideskib, der både er bredere og højere end det gamle. Der blev skabt forbindelse mellem de to skibe gennem delvis nedrivning af den oprindelige sydmur, idet vinduesåbningerne blev udvidet til fire store arkader.

Kirken ligger østligst i byen og har altid fortrinsvis skullet ses fra vest. Derfor er vestgavlen af tårnet langt rigere udsmykket med blændinger end østgavlen. Ligeledes bar vestenden af sydkapellerne fået en fornem udsmykning i form af fire store cirkler under gesimsen.

Tårnets nederste del er primært muret i polsk skifte (en Iøber og en binder), op til omkring de tre bånd kridtstenskvadre. I resten af tårnet er det mere almindelige munkeskifte (to Iøbere og en binder) benyttet.

Kirkens 66 år som klosterkirke har ikke sat sig mange synlige spar i inventaret. Et af de få er de to små klokker fra henholdsvis 1492 og 1519. På begge klokker henvises i indskriften til den hellige Antonius. Den ældste af klokkerne bar et aftryk af det T-formede antonitterkors under et pilgrimstegn. På den anden klokke er der et bomærkeskjold med antonitterkors omgivet af initialerne M 0 R S, hvilket sandsynligvis henviser til en klosterforstander.

I 1916 blev der på kirkegarden fundet en støbeform til et pilgrimstegn i form af et antonitterkors med latinsk indskrift: St. Anthonii de Presto.

Flere af munkene gik over til den nye tro efter reformationen og blev sognepræster i den lutherske kirke. Der er i kirken bevaret gravsten over to af dem, og i stenenes udsmykning genfindes antonitterkorset.

Præstø Kloster blev nedlagt ved reformationen i 1536, men munkene fik sandsynligvis lov til at blive boende. Først i 1563 blev klosterbygningerne jævnet med jorden. Materialerne blev overført til København og anvendt til udbedring af Københavns Slot.

Præstø Kirke Præstø Kirke Grundplan