
21/10/2025 0 Kommentarer
Spil Dansk Dagen - Torsdag d. 6. nov. i Skibinge Kirke kl. 19:00
Spil Dansk Dagen - Torsdag d. 6. nov. i Skibinge Kirke kl. 19:00
# Nyheder

Spil Dansk Dagen - Torsdag d. 6. nov. i Skibinge Kirke kl. 19:00
Til den årlige Spil Dansk Dag under temaet "fra folkeviser til nutidsviser" har vi fornøjelsen af vores lokale kunstner M.C. Hansen.
M.C. Hansen er historiefortæller, sangskriver og guitarist og bliver på Spil Dansk Dagen akkompagneret af Præstø og Skibinge Kirkers pigekor og børnekor, der synger gamle og nye danske viser.
M.C. Hansen har vundet flere priser: Årets sangskriver i Danmark i 2017 ved Danish Music Awards; DPAs Påskønnelseslegat 2018; Vordingborg Kommunes Kulturpris 2019.
Spil dansk dagen har siden 2001 samlet musikglade mennesker for at fejre dansk musik i al sin bredde og mangfoldighed. Succesen har været så stor, at der de sidste år har fundet over tusind arrangementer sted landet over.
Formålet med dagen er bl.a. at værne og udvikle den danske sangtradition og give folk en glæde over gode fællesoplevelser med dansk musik. Der vil også være fællessange, så alle får mulighed for at røre stemmebåndene.
Koncerten varer en lille time, og der er fri entré
Kommentarer