Mini-konfirmand undervisning

Mini-konfirmand undervisning

Mini-konfirmand undervisning

Tirsdag 10. marts 2026, kl. 14:00
Kirkehuset Præstø, Adelgade 129, 4720 Præstø
Ann og Lisbeth

INVITATION til Minikonfirmand-forløb

Kære forældre til elever i 3. klasse på Præstø Privatskole og Præstø Skole.
Med opstart tirsdag den 13. januar kl. 14:00 er jeres børn inviteret til at deltage i vores minikonfirmandforløb, som løber over 8 tirsdage kl. 14.00 – 15.30 fra tirsdag den 13. januar til tirsdag den 10. marts i Præstø kirkehus, samt fastelavns søndag den 15. februar kl. 14.00 i Skibinge kirkehus, hvor vi skal til gudstjeneste og efterfølgende slå slikket af tønden. Vi skal hygge, høre bibelhistorier, synge, lege, på skattejagt i kirken, og lave kreative ting. Efter hver undervisning vil der være noget at drikke og lidt at spise.

Børnene skal selv kunne komme til kirken efter endt time, og de er tilbage igen på skolen efter ca. 2 timer, medmindre andet er aftalt. Det er vigtigt, at I taler turen til Præstø Kirke igennem med jeres børn. Så de børn, der kommer fra Præstø Skole, ved hvor de skal gå over vejen, da de ikke skal krydse vejen i svinget ved kirken af sikkerhedsmæssige årsager.
Tilmeld jer venligst på vedlagte seddel, som I enten sender til kirkekontoret på mail DWS@km.dk eller afleverer i den blå postkasse ved kirkekontoret, Klosternakken 25, senest torsdag den 8. januar 2026.

Minikonfirmand er et tilbud til alle børn fra 3. klassetrin. Ideen er gennem leg og fortælling at give børnene en mulighed for at lære kirken og dens kultur bedre at kende, og derigennem lære dem  at kunne tænke ud over sig selv, samt ruste dem til senere at kunne tage stilling til deres egen tro og retning. Dette kan være en stor hjælp, når de unge skal tage stilling til konfirmationen.

Jeg glæder mig til at være sammen med jeres børn, og alle er hjertelig velkomne uanset tro, kultur eller overbevisning.
Med venlig hilsen,
Ann Elisha Westergaard – Kirke og Kulturmedarbejder i Præstø og Skibinge kirker.

PS: Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at ringe til mig (Ann) på 2117 4211

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed