
15/06/2025 0 Kommentarer
2 sommerkoncerter med børn og unge i Præstø Kirke - hhv. 22/6 og 25/6
2 sommerkoncerter med børn og unge i Præstø Kirke - hhv. 22/6 og 25/6
# Nyheder

2 sommerkoncerter med børn og unge i Præstø Kirke - hhv. 22/6 og 25/6
Korsæsonen afsluttes med 2 koncerter i Præstø Kirke med hhv. Præstø og Skibinge kirkers Spire- og Børnekor og Pigekor.
De finder sted henholdsvis søndag d. 22.06. kl.15:00 og onsdag d. 25.06. kl. 17:00.
Søndag d. 22. juni kan man høre Spirekoret og Børnekoret synge sange med blandt andet tekster af Halfdan Rasmussen og Astrid Lindgren akkompagneret af jazzpianisten Ole Kock Hansen.
Onsdag d. 25. juni synger Kirkernes Pigekor et program med nogle af vores kendte og elskede sommersange.
Spirekoret består af børn fra 0.- 2. klasse og Børnekoret af børn fra 2.- 5. klasse. Pigekoret består af 15 unge piger, der også kan høres til de fleste gudstjenester i Præstø og Skibinge kirker.
Alle tre kor ledes af organist Charlotte Dagnæs-Hansen.
Alle er velkomne, og der er fri entre til koncerterne.
Kommentarer